CALL FOR SCENARIOS
Ingen con uden scenarier og Ba-Con er ingen undtagelse. Vi søger derfor scenarier til con’en. Nedenfor kan du læse hvilken type scenarier vi søger og hvad du kan få ud af at lave et scenarie til con’en. Den scenarieansvarlige er Daniel Benjamin Clausen ( Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. )
Til Ba-Con opererer vi med to typer af scenarier; Danish Style og US Style. Denne fremgangsmåde blev afprøvet på andre con’er før med succes.
Et Danish Style scenarie er det som man kender fra det danske con-miljø, skrevet så andre end forfatteren kan køre det og med præ-genererede karakterer. US Style er inspireret af den måde som scenarier oftest køres på i US, skrevet ud fra at det kun er forfatteren der skal køre det og nogle gange ikke med præ-genererede karakterer. Vi ser dog helst, at scenarierne til BaCon er med prægenererede karakterer, da det ofte vil tage for lang tid at lave karakterer. Fordelen ved US Style er, at det kan lokke folk til, der ikke er i stand til at skrive deres idéer på en måde, så andre kan køre det, men stadig godt kan levere et solidt scenarie. Danish Style har den fordel at det giver arrangørerne mulighed for, at ét scenarie kan dække flere grupper.
Scenarierne skal gerne vare mellem 4 og 6 timer. Der er ikke noget fast antal spilpersoner, men vi vil foretrække minimum 4. Vi accepterer med glæde scenarier, der tidligere er blev kørt på en con, men de kan desværre ikke deltage i konkurrencen om alle Ba-Con priserne. (Se nedenfor).
Får du dit scenarie med på Ba-Con 2012 giver vi dig en lille erkendtlighed i form af vores forfatterpakke. (Som bl.a. består af din egen Ba-Con t-shirt med dit navn på) Derudover kan du deltage i konkurrencen om følgende 4 scenarie-priser, hvis det er et premiere-scenarie:
Ba-Con Grisen for Det Mest Svinske Scenarie.
Grisen gives til det scenarie med mest kant. Det perverse, voldelige, grove, flabede. grænseoverskridende scenarie. Men prisen kan også givet uden at scenariet nødvendigvis indeholder førnævnte.
Gourmet-grisen
Prisen gives til det lækreste scenarie. Her er kriterierne godt layout, overskuelighed, lækre handouts, flotte billeder, gode effekter.
Publikumsgrisen
Denne gris uddeles udelukkende af spillerne. Her er det spillernes efterfølgende bedømmelse af spiloplevelsen, der tæller. Re-runs (altså scenarier skrevet til andre con’er) kan deltage i denne kategori.
Ba-Con Grisen for Bedste Scenarie.
Denne gris gives for det gode helhedsindtryk. Vi lægger vægt på en letforståelig overskuelig tekst, som er ’Mesterbart’ dvs. lige til at gå til for en GM. Det skal være sammenhængende, med en god historie som sikre en god underholdende spiloplevelse for både spiller såvel som for GM. Det kan både være dogme, avantgarde og eksperimenterende scenarie. Med et system, eller uden, men vi ser helst at scenariet holder den klassiske con-form, med én GM, 4-6 spillere, karakterer og handouts, dog uden at dette er et krav.
Udvælgelserne af scenarierne foretages af den scenarieansvarlige, i samarbejde med Ba-Con arrangørgruppen.
Udvælgelse af vinderscenarierne foretages af den scenarieansvarlige i samarbejde med en lille lukket jury, samt på baggrund af spilledernes og spillernes bedømmelser efter spil.
Hvilke typer scenarier søger vi?
Vi ønsker os generelt alle scenarie typer. Men der er i særdeles nogen genrer, som vil være i høj kurs.
Solide ”old school” scenarier: Sådan som scenarierne var i 90’erne: 1 GM, 6 spillere. Klassiske plots, handouts og en enkel, men gennemarbejdet historie.
Gerne, men ikke nødvendigvis, systemscenarier. Dog med et moderne hensyn til spilflow og historie, frem for terningslag og opslag i regelbøger.
Svinescenarier: Con’ens tema og koncept taget i betragtning, så ville det være fantastisk hvis vi kunne få et (eller flere) svinescenarier. Om det er en rollespilsversion af Kammerat Napoleon, et horror-scenarie der foregår i et nedlagt slagteri eller noget helt tredje, så vil vi klappe i vores små, fedtede hænder, hvis der kommer et rigtig griset scenarie. (Call of Pigthullu)
Live / Semi-live: Vi accepterer også semi-lives og små livescenarier til maksimum 15 personer, men ikke store livescenarier.
Hvis du har lyst til at kontribuere med et scenarie til vores hyggelige lille con, så er det bare med at læse vores krav og genre-beskrivelser og sende en email til vores scenarieansvarlige; Daniel Benjamin Clausen ( Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. ).
Er du frisk?
Har du mod på at skrive et scenarie til Ba-Con 2012, så skal du gøre følgende:
Skrive en scenarie-synopsis (kort forklaring om hvad scenariet går ud på, og hvad idéen i det er). Du kan finde vejledning i at skrive en synopsis her: http://www.rpgforum.dk/mod-perl/rpgforum.pl?cmd=showarticle&id=8571
Senest den 1/12 (se tidslinjen senere) skal der sendes foromtale og synopsis til scenariet til Ba-Cons scenarieansvarlige. (Er den deadline helt uoverstigelig kan dato forhandles ved direkte kontakt til DB). Synopsen skal også indeholde følgende informationer:
Navn: Scenariets navn.
Forfatter: Hvem der har skrevet scenariet.
Foromtale: Dette er scenariets trailer. Meningen er at give folk et indblik i, hvad det er, scenariet handler om, hvad de går ind til, hvad der foregår. Det kan være prosa og forklaring eller kun forklaring. Skriv så meget du har lyst, men husk på, at for lange foromtaler har det med at få folk til at springe over.
System: Hvilket system scenariet køres i. Hvis det er hjemmelavet, så skriv ”Hjemmelavet” og evt. et par ord om det hjemmelavede system. Hvis det er systemløst, så skriv ”Systemløst”. Hvis det er til et system, så skriv i parentes hvilket kendskab til systemet der kræves (Ingen, Lidt, Noget, Meget), evt. delt op i hvad der kræves af spiller og GM.
Genre: Se vores genredefinitioner længere nede.
Style: Er det US style? Eller Danish style?
Antal Spillere: Siger lidt sig selv. Hvis scenariet er uden GM, så nævn det her.
Genrer
Som hjælp til os med at definerer scenariet og til dig for at give inspiration til hvilke typer scenarier man kunne skriver, så har vi nogle definitioner på genrer som vi vil bruge. Det er dog ikke faste rammer og bland dem gerne – action-horror eller fantasy-komedie. Du må også meget gerne notere undergenrer eller forklaringer, som f.eks. Action (Superhelte) eller Historisk (30-års Krigen).
Genrerne er:
Historisk: Scenariet forgår i en historisk tidsperiode (krige er populære) og udforsker denne periode. Indeholder sjældent overnaturlige elementer, man kan være historisk fiktion (”hvad nu hvis?”) eller have overnaturlige elementer der passer til den historiske periode
Eventyr: Dette refererer specifikt til et scenarie hvor heltene foretager lange og/eller episke rejser med masser af fart og spænding. F.eks. pulp-scenarier.
Action: Masser af kamp og fysisk udfoldelse og, som oftest, masser af terninger.
Science Fiction: Avanceret teknologi, aliens, rumrejser og lignende. Indeholder mange undergenrer, som f.eks. Space Opera, Hard Science, Cyberpunk, osv.
Fantasy: Behøver vel egentlig ikke nogen introduktion for rollespillere.
Drama: Store følelser og masser af interaktion.
Intrige-scenarier: Fyldt med hemmeligheder mellem rollerne, personlige mål og skjulte plots.
Komedie: Oftest en af de sværeste genrer at lave et succesfuldt scenarie i. Meningen er, at spillere og helst også GM’en ikke blot skal have det sjovt, men decideret grine højlydt.
Horror: Også en svær genre. Her skal spillerne (og til tider GM’en) skræmmes.
Thriller: Et scenarie hvor spændingen er i højsædet, som f.eks. et scenarie om udførelsen af et stort kup eller et katastrofe-scenarie, hvor karakterer desperat forsøger at overleve.
Investigation: Undersøgelse og/eller opklaring af en hændelse, f.eks. en forbrydelse – handler om at finde spor, sammensætte ledetråde og interviewe folk. Har ofte en del handouts mv.
Indlevelse: Et scenarie hvor selve settingen (og evt. også historien) bliver skubbet i baggrunden og fordybelse i karaktererne er i højsædet.
Introduktionsscenarie: Et scenarie skrevet til spillere (og evt. en GM) der aldrig har spillet det pågældende system. Scenariets formål er at introducere system så grundigt som muligt. Dette er ofte et Indie-system (og disse egner sig som regel meget godt både til con-scenarier og til denne type scenarier) eller et nyt og/eller obskurt system, men kan også være et gammelt system eller bare et kendt system som man gerne vil vise frem.
Tidslinje
Og til sidst en oversigt over hvad der skal være i orden til hvornår. Alt kommunikation foregår via denne email: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .
15/10 2011: Der åbnes for muligheden om at give tilsagn til at lave et scenarie til BaCon. Det eneste krav her er sådan set, at du sender en mail der fortæller, at du gerne vil lave et eller flere scenarier til Ba-Con. Du må gerne give flere oplysninger, men det er ikke påkrævet på dette tidspunkt. Den scenarieansvarlige hjælper gerne med idéudvikling og opsætning af din synopsis.
01/12 2011: Synopsisdeadline. Inkl. foromtale. Det er ud fra denne synopsis at den scenarieansvarlige afgør, om vi tager scenariet med på con’en.
Hvis du skriver et US Style scenarie, skal du ikke sende mere ind. (Snak med DB om deadline hvis 1. december afgjort ikke virker for dig!)
16/12 2011: Du får at vide om dit scenarie kommer med.
24/12 2011: Det er jul! Og tilmelding til Ba-Con åbner.
18/03 2012: Scenariedeadline: Den scenarieansvarlige skal modtage det pr. mail senest kl. 23.59
16/04 2012: Senest på denne dato sendes scenarierne ud til de folk, der har meldt sig på som GM.
17/05 2012: Ba-Con begynder!
